Kundeservice

38 41 03 00

Mandag-torsdag kl. 8.30-18.00
Fredag kl. 8.30-15.00
Sidst opdateret: 15. maj 2017

Den ultimative guide 2017: Alt om rettigheder for lønmodtagere

Den ultimative guide 2017: Alt om rettigheder for lønmodtagere

Info om rettigheder og forpligtelser

Som ansat har man en del rettigheder, men også forpligtelser, i forhold til den virksomhed, som man er ansat i. Ved at have et arbejdsmarked med rettigheder og forpligtelser, sikrer man, at både arbejdsgiveren og arbejdstageren arbejder efter bedste interesse. Hvorvidt virksomheden er med i en overenskomst, har indflydelse på de rettigheder, som man har som ansat.

De formelle rettigheder man har som ansat i en virksomhed, omhandler primært ferie, arbejdsmiljø og opsigelse. Mange tror, at alle har ret til mindsteløn, men dette er et område, som kun er dækket, hvis virksomheden er med i en overenskomst.

Hvis virksomheden man arbejder for, er med i en overenskomst eller arbejdsgiverforening, har man flere rettigheder, end hvis virksomheden ikke er med i en. Denne side vil forklare, hvilke rettigheder og forpligtelser man har som ansat i en virksomhed, som ikke er medlem af en overenskomst eller arbejdsgiverforening. Hvis du ønsker at læse om overenskomsterne, kan du læse om disse på siden omkring overenskomster og fagforeninger.

Du kan læse meget mere om alle de gældende love, som der er på arbejdsmarkedet, på beskæftigelsesministeriets side om beskæftigelsesområdet.

Ansættelseskontrakt

I Danmark er det ikke lovpligtigt at have en ansættelseskontrakt, da kontrakten kan være indgået mundtligt. Det er dog et krav, at man kan få udleveret en kontrakt, hvis det ønskes, hvilket skal ske inden for den første måneds ansættelse. Hvis ikke arbejdsgiveren kan videregive disse oplysninger, tiltræder arbejdsgiverens oplysningspligt. En ansættelseskontrakt indeholder ofte følgende elementer:

  • Navn og adresse på både arbejdsgiver og arbejdstager.
  • Beliggenhed for arbejdspladsen.
  • Arbejdsfunktion, titel, rang, jobkategori mm.
  • Dato for påbegyndt ansættelse.
  • Forventet varighed hvis arbejdsforholdet er tidsubestemt.
  • Rettigheder i forhold til ferie og ferieløn.
  • Opsigelsesvarsel for både arbejdsgiver og arbejdstager.
  • Løn, tillæg, personalegoder, pension mm.
  • Arbejdstiden om dagen eller ugen.
  • Hvilke overenskomster eller aftaler som regulerer ansættelsesforholdet. 

Ansættelseskontrakten er således det stykke dokument, som henviser til de konkrete rettigheder, forpligtelser og forventninger, der i forhold til ansættelsen. Kontrakten er bindende, og både arbejdsgiveren og arbejdstageren skal leve op til denne. Hvis der er elementer af kontrakten, som brydes, er arbejdsgiveren påkrævet, såfremt arbejdstageren har ret, til at give kompensation for bruddet på kontrakten. Kompensation er op til 13 ugers løn, men kan dog i specifikke tilfælde være op til 20 ugers lønkompensation. Hvis der sker væsentlige ændringer i ansættelseskontrakten, skal dette varsles med skriftlig besked.

Loendmodtager _virksomhed

Arbejdsmarkedslovgivningen

Der er specifikke regler på arbejdsmarkedet, som er med til at sikre, at man som ansat i en virksomhed i Danmark eller EU, er sikret mod de mest basale ting. Lovgivningen omfatter ansættelsesbevisloven, ferieloven, barselloven, foreningsfrihedsloven og reglerne om arbejdstid.

Ferieloven

Ferieloven er en lov, som sikrer, at man som lønmodtager får den ferie, som man er berettiget til. Loven bevirker, at alle har ret til 25-dages ferie om året, uanset antallet af optjente feriedage. Dog er virksomheden, som man er ansat i, kun berettiget til at udbetale ferie i henhold til den optjente ferie. Loven bevirker derudover, at en ferieuge forløber over fem dage. Ferieloven angiver dog, at man som ansat skal afholde en ferie, som er sammenhængende af 15 dage, hvilket kaldes for hovedferien. Der er dog mange arbejdspladser, som ikke håndhæver dette.

Ferieloven berettiger ansatte til at afholde deres ferie i perioden 1. maj til 30. april efter optjeningsåret. Et optjeningsår forløber ikke på samme tid som afholdelsesperioden, men forløber derimod fra 1. januar til 31. december. Dette betyder altså, at man i visse tilfælde først er berettiget til at få udbetalt ferie, omkring et år efter man er startet i den pågældende virksomhed. Selve udbetalingen af ferien kan ske på mange forskellige måder, men i dag sker det ofte via brev eller elektronisk.

Barsel

Loven omkring barsel er til for at sikre, at forældre kan være fraværende fra arbejde i forbindelse med graviditet og fødsel. Moderen har i forbindelse med graviditeten ret til fire ugers fravær før fødslen, pligt til at være fraværende i to uger efter fødslen, og derefter har hun ret til 12 ugers barsel. Faderen har derimod kun ret til to ugers sammenhængende barsel, som efter aftale kan afvikles inden for 14 uger efter fødslen.

Efter de 14 ugers barsel har både moderen og faderen ret til forældreorlov på op til 32 uger, og helt op til 46 uger, hvis man er lønmodtager eller erhvervsdrivende. En lønmodtager har ret til barselsdagpenge, hvis personen har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i 13 uger eller i perioden har været beskæftiget i 120 timer i alt.

Deltid

Som deltidsansat i en virksomhed, der ikke er med i en overenskomst, er man som minimum dækket på lige fod som lignende ansatte. Hvis der ikke er sammenlignelige fuldtidsansatte i virksomheden, anvendes til sammenligning de kollektive overenskomster på området. På denne måde er man som deltidsansat altid mere eller mindre sikret. Der er dog visse tilfælde, hvor man bruger forholdsmæssig aflønning og rettigheder, hvis dette er hensigtsmæssigt.

Funktionær

Hvis den ansattes arbejde primært er inden for kategorierne salg/køb, kontorarbejde eller ledelse og tilsynsførelse på andres vegne, er man inkluderet i funktionærlovgivningen, men man skal mindst arbejde otte timer om ugen, før dette gør sig gældende. Dette betyder altså, at det skal fremgå af ansættelseskontrakten, at man er funktionær i virksomheden. Der er specifikke regler omkring opsigelse, når man er ansat som funktionær. Som hovedregel har funktionæren en måneds opsigelsesret, hvorimod arbejdsgiveren har en længere periode, hvilken varierer alt efter ansættelsesperioden. Læs mere om funktionærloven her.

Tidsbegrænset ansættelse

Formålet med loven omkring tidsbegrænset ansættelse er at forbedre kvaliteten af kortsigtede samarbejder mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Loven gælder folk, som ikke er dækket af de kollektive overenskomster. Loven bevirker i grove træk, at arbejdsforholdene for den tidsbegrænsede lønmodtager ikke er anderledes end dem, som gælder for sammenlignelige fastansatte.

Dem som bruger tidsbegrænset ansættelseskontrakter, er ofte vikarer, praktikanter, offentlige forhold og personer, som arbejder i forbindelse med en uddannelse. Dog er en tendens på det danske marked, at der er et øget antal freelancere. Som freelancer bruger man ofte en tidsbegrænset ansættelse, da man kun udfører arbejdet for virksomheden over en kort periode. 

Overenskomster og fagforeninger

Der findes mange forskellige overenskomster og fagforeninger i Danmark, hvor de fleste er rettet mod specifikke brancher, da man på denne måde er bedst stillet som medlem. Som ansat er man ofte, som en del af virksomheden, med i en overenskomst. Overenskomsten sikrer, at man arbejder under de rette vilkår. Som tidligere nævnt, er der som sådan ingen mindsteløn, men er din arbejdsplads derimod med i en overenskomst, vil du næsten altid være dækket med hensyn til mindsteløn, sygepenge og pension.

Som arbejdstager er det altid anbefalet, at man melder sig ind i en fagforening, men også gerne i en a-kasse. En fagforening er en organisation, hvori fagspecialister og jurister arbejder sammen for at hjælpe medlemmerne. De er i stand til at hjælpe med jobsøgning og relevante problemstillinger i forbindelse med arbejdet. Udover at hjælpe med problemstillinger, kan de også gribe ind, inden der opstår et reelt problem, og af denne grund kan man altid snakke med sin fagforening, hvis man er i tvivl om noget.

Der findes som sagt mange forskellige fagforeninger i Danmark, som alle tilbyder forskellige ydelser og services. Typisk vil de fleste fagforeninger tilbyde kurser, foredrag og undervisning til deres medlemmer, da dette er med til at styrke deres medlemmers position på markedet.

Forpligtelser som lønmodtager

Som ansat i en virksomhed er det, som beskrevet tidligere, ikke kun rettigheder man har, men også forpligtelser. Som ansat i en virksomhed, er du nemlig forpligtet til at arbejde efter bedste evne, samt at udføre de arbejdsopgaver, der forventes af dig. Dette betyder altså, at du som ansat ikke overlagt må arbejde i et lavere arbejdstempo, end hvad der er normalt. Årsagen til dette er, at mange arbejder på timeløn og ved at adoptere et lavere arbejdstempo, kan den ansatte tjene flere penge på specifikke projekter, hvilket koster penge for arbejdsgiveren.

De ansattes forpligtelser er dermed arbejdsgiverens rettigheder over den ansatte. Skulle den ansatte vælge at bryde disse forpligtelser, kan dette føre til en ophævelse af ansættelsen. Hvis man som ansat er i tvivl om hvilke forpligtelser man har, kan man med fordel rådføre sig hos sin fagforening eller den overenskomst, som virksomheden måtte være en del af.

Info om fagforeninger og overenskomster

I Danmark er der et væld af forskellige foreninger og overenskomster, som er tilknyttet til arbejdsmarkedet. Af foreninger findes der de foreninger, som henvender sig til de ansatte i virksomheden og dem, som henvender sig til virksomhedsejerne. Foreningerne er en samling af fagfolk, eksperter og jurister, som arbejder sammen for at sikre de bedste vilkår for deres medlemmer.

Fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne er centreret omkring forskellige brancher, hvilket gør, at de hver især er specialister i netop den branche, som de arbejder med. Fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne er bundet sammen af overenskomster, som indeholder de gængse regler for de specifikke brancher.

Fagforeninger

Der findes mange fagforeninger i Danmark, hvor nogle henvender sig til alle og har en meget bred skare af medlemmer, hvorimod andre henvender sig til specifikke brancher og arbejdsfunktioner. De fagforeninger, som henvender sig til alle, er primært henvendt til ufaglærte eller folk, som ikke har nogen specifikke præferencer for deres fagforening.

Som medlem af en fagforening vil man i nogle tilfælde have mulighed for at blive tilknyttet en a-kasse, som hører til selve fagforeningen. Der er dog også mange fagforeninger, som ikke har en specifik a-kasse tilknyttet til deres fagforening. I denne forbindelse vil fagforeningen dog have en a-kasse, som de samarbejder med, hvori hovedparten af medlemmerne i fagforeningen vil være medlem.

Fagforeninger for alle

I Danmark er det mere og mere normalt at være medlem af en fagforening, som ikke henvender sig til en specifik branche. Der kan være forskellige årsager til denne tendens, men ofte skyldes det, at man ingen præferencer har i forhold til den fagforening, som man er en del af. Dette hænger ofte sammen med, at man enten er ufaglært, eller at man blot ønsker den billigste løsning i forhold til fagforening og a-kasse.

Fagforeningerne som henvender sig til alle, har ofte en a-kasse med samme navn tilknyttet til fagforeningen. Dette betyder, at man ofte kan få en lavere pris på en samlet løsning. Som ufaglært er dette den klart bedste løsning, medmindre man arbejder inden for et specifikt arbejdsområde. Er dette tilfældet, vil det altid være en fordel at være medlem af en fagforening, der henvender sig specifikt til den branche, man arbejder i.

Fagforeninger til specifikke brancher

Hvis man er ansat i og arbejder inden for et specifikt arbejdsområde eller fag, bør man være medlem af en fagforening, som henvender sig til den branche.

En fagforening, som ikke er henvendt til en bestemt branche, er nemlig ikke bygget op omkring jurister og fageksperter inden for branchen. Dette betyder, at der kan være situationer, hvor de fagforeninger som favner bredt, ikke kan hjælpe dig, da problemet er specifikt i forhold til den branche, som man arbejder inden for.

Som medlem af en fagforening, der henvender sig til en branche eller et bestemt fag, har man mange fordele. Fordelene er primært juridiske, i forbindelse med arbejdsrelaterede problemer, men er også i forbindelse med overenskomstforhandlinger. Dette betyder, at man har de bedste vilkår, som ansat i virksomheden.

Arbejdsgiverforeninger og brancheorganisationer

En arbejdsgiverforening eller brancheorganisation er det samme som en fagforening, blot i forhold til virksomheden man er ansat i. Når en overenskomst skal på plads for en branche, er det de ansattes fagforening og virksomhedsejernes arbejdsgiverforening, som forhandler de vilkår, der skal være i branchen.

Hvis en virksomhed er med i en arbejdsgiverforening eller brancheorganisation, er det ofte de regler, som de har forhandlet omkring arbejdsvilkår, som gælder for den ansatte. Dette betyder altså, at virksomheden ikke nødvendigvis er med i en overenskomst, men at man er dækket af den forening eller organisation, som virksomheden er med i. Virksomhedens arbejdsgiverforening eller brancheorganisation har dermed ikke nogen direkte relevans for den ansatte i virksomheden, men de påvirker stadig de arbejdsvilkår og forhold, som de ansatte arbejder under.

Overenskomster

Som lønmodtager vil man ofte være dækket af en overenskomst. En overenskomst udspringer af, at fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne bliver enige omkring nogle retningslinjer, som er gældende på markedet. En overenskomst omhandler normalt mindsteløn, sygepenge, tillæg, ugentlig arbejdstid, overarbejde mm. Det skal dog siges, at mange overenskomster suppleres med regler og love omkring arbejdsmiljø, pension osv.

Overenskomstforhandlinger indledes, hvis nogle af parterne i en overenskomst er utilfredse. Forhandlingerne kan indledes med en strejke eller direkte forhandlinger mellem arbejdsgiverforeningerne og fagforeningerne. I visse tilfælde griber nogle foreninger eller organisationer ind, hvis brancher eller virksomheder begynder at ændre i de ansattes løn eller arbejdsvilkår. Dette er ofte set i brancher, som omhandler luftfart, offentligt transport og pædagogik i bredt omfang. Forhandlinger i Danmark indledes, historisk set, med en strejke, som tvinger de to foreninger til at forhandle omkring de gældende regler og vilkår.

Info om arbejdsløshed og kompetenceudvikling

Som arbejdstager og arbejdsgiver i Danmark, er man, grundet den danske model omkring flexicurity, udsat for stor usikkerhed, men også for stor sikkerhed. Flexicurity i Danmark betyder nemlig, at arbejdsgiveren i visse brancher kan fyre ansatte helt ned til dag-til-dag-basis. Dette betyder, at arbejdsgiveren har stor fleksibilitet og sikkerhed i forhold til økonomisk risiko.

Som ansat betyder flexicurity-modellen dog også, at man som ansat er i risiko for at blive fyret, hvilket øger usikkerheden. Den danske flexicurity-model forebygger dog denne risiko, i form af dagpenge og kontanthjælpsordninger. Den danske flexicurity-model betyder dermed, at alle i et arbejdsforhold er sikret med hensyn til økonomisk risiko.

Den danske model sikrer derudover også, at man har mulighed for at deltage i forskellige kurser og andre kompetenceudviklingsmuligheder, hvilket betyder, at man kan komme tilbage i arbejde hurtigere. I Danmark har de fleste ansættelsesforhold kompetenceudvikling tilknyttet, hvilket betyder, at man som ansat i en virksomhed har mulighed for at arbejde sig op i hierarkiet og ind i andre jobfunktioner.

Arbejdsløshed

Hvis man som person bliver arbejdsløs, er det vigtigt, at man ikke lader sig præge af det faktum, at man står uden arbejde. Som tidligere nævnt, er man som lønmodtager i Danmark dækket af flexicurity-modellen. Dette betyder, at man ofte er berettiget til at modtage penge fra staten, hvilket sikrer, at man ikke står uden indkomst.

Når man bliver ledig, er det vigtigt, at man kontakter sin a-kasse, så man kan komme i gang med at modtage økonomisk støtte. Hvis ikke man har en a-kasse, skal man hurtigst muligt kontakte kommunen, så man istedet for dagpenge kan modtage kontanthjælp. I mange tilfælde vil kommunen kræve, at du bliver sat i forbindelse med et jobcenter, således at man kan komme tilbage på arbejdsmarkedet hurtigt. Dette er et godt tilbud økonomisk set, da man ofte får flere penge ved at være i job, end man får i økonomisk støtte.

Hvis man går hen og bliver ledig, er det essentielt, at man forsøger at vende situationen til noget positivt, hvilket man kan gøre ved at udvikle sine personlige kompetencer. Læs meget mere om kompetenceudvikling i afsnittene herunder, hvor man også kan læse mere om, hvem der kan hjælpe med denne udvikling.

Kompetenceudvikling

Når man er i arbejde

En vigtig del af menneskers selvrealiseringsprocess er, at man udvikler sig som menneske. Af netop denne årsag, er kompetenceudviklingen gennem hele livet et vigtigt element. Kompetenceudvikling sikrer nemlig, at man som person står sikkert på arbejdsmarkedet og bedre i en reel lønforhandling.

Kompetenceudvikling er relevant i flere forskellige sammenhænge og behøver ikke kun at ske, når man er i arbejde, men også når man står uden job. Kompetenceudvikling mens man er i arbejde, er ofte noget man samarbejder omkring med den pågældende virksomhed, som man arbejder i. Kompetenceudvikling i denne sammenhæng kan omfatte speciale i specifikke arbejdsområder eller efteruddannelse til nye jobfunktioner. Hvis man udvikler sine kompetencer i samarbejde med en virksomhed, bør man overveje, om der skal en reel lønforhandling på bordet, efter man har fuldendt de pågældende kurser eller uddannelser.

Når man er arbejdsløs

Kompetenceudvikling i forbindelse med arbejdsløshed, er en unik mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet og samtidig stå stærkere. Som arbejdsløs udbydes der ofte en masse forskellige kurser og efteruddannelser, som er støttet af staten. Dette betyder, at man stadig er berettiget til at modtage støtte i form af dagpenge, kontanthjælp og a-kasse, samtidig med at man deltager i et kursus eller efteruddannelsesforløb. Årsagen til dette er, at man ofte kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet, når man udvikler sine kompetencer.

Som arbejdsløs vil man i visse tilfælde være tvunget eller opfordret til at tage forskellige arbejdsfunktioner eller kurser, som et led i det at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Mange har i denne forbindelse en negativ holdning til det at komme i aktiveringsjob, hvilket ofte skyldes, at jobbet ikke altid har interesse for den pågældende person. Vi opfordrer derfor til, at man har en proaktiv holdning til denne process. Dette vil sige, at man undersøger de muligheder der er for at udvikle sine kompetencer inden for et bestemt arbejdsområde, i form af efteruddannelse og kurser.

Mulighederne for kompetenceudvikling

I forhold til de muligheder der er for at udvikle sine kompetencer, tilbyder fagforeninger ofte forskellige foredrag, uddannelsesforløb og kurser. I nogle tilfælde er disse gratis, men nogle kurser koster penge, hvor selve prislejet kan variere fra kursus til kursus.

Der findes som sagt også mange kurser og efteruddannelsesmuligheder som er gratis, hvor man stadig kan modtage dagpenge eller modtage SU. Stederne som udbyder kurser og uddannelser for ledige er mange, hvorfor det kan være en god ide at undersøge de muligheder, der er på området. I denne forbindelse er det en god ide også at kontakte den a-kasse, man er tilknyttet. På denne måde sikrer man sig mod uoverensstemmelse mellem a-kassens regler omkring arbejde og bidrag.