Kundeservice

38 41 03 00

Mandag-torsdag kl. 8.30-18.00
Fredag kl. 8.30-15.00
Finansiering

Finansiering som iværksætter

At blive iværksætter handler ikke kun om at få den gode idé, men derimod også om hvordan det er muligt at få eksekveret idéen. En stor hindring i forhold til at komme i gang som iværksætter, er behovet for kapital. Der er i dag forskellige tiltag som har formindsket behovet for personlig startkapital, for eksempel i form af det nye IVS. Læs eventuelt mere om kapitalkrav og selskabsformer.

Uanset hvilken virksomhedsform man benytter, og størrelsen på den kapital man har behov for, kan virksomheden komme i situationer, hvor den har behov for at få tilført ny kapital i forbindelse med projektet. Vi gennemgår her de typiske måder, hvor man som iværksætter kan låne penge, og til sidst beskriver vi, hvordan man bedst forbereder sig i forhold til et reelt pitch af sin idé over for banker eller lignende.

Lån i banken (+ erhvervskredit)

Som iværksætter kan man med fordel vælge at gå i banken som det første, specielt hvis man inddrager privatøkonomien i projektet. I denne forbindelse kan man sagtens vælge at kigge på andre banker end sin egen, når man “shopper” efter lånemuligheder. Typisk vil bankerne dog være tilbageholdende, når det gælder udlån af penge til projekter, da risikoen er for høj og den mulige indtjening for lav.

Hvis virksomhedsformen inkluderer personlig hæftelse, som for eksempel ved enkeltmandsvirksomhed, kan man eventuelt stille sikkerhed i personlige værdier, men vi råder dog til at passe meget på her. At skulle sælge huset for at dække et tab på sin iværksætterdrøm kan ødelægge meget på det personlige plan. Generelt vil det bedste være at virksomheden har nogle aktiver, som man kan stille som sikkerhed ved et lån. 

Nogle steder arbejder banker også med muligheden for erhvervskredit, som i princippet er en kassekredit. Denne erhvervskredit er dog både dyr, men også kun brugbar til ganske kortsigtede lån, da banken har ret til at indkræve det lånte beløb når som helst.

Egenkapitalsfinansiering

Begrebet egenkapitalsfinansiering dækker over mulige investorer, som indskyder kapital, hvilket giver dem en andel af virksomheden. Dette betyder, at i modsætning til bankerne, vil investorer typisk ikke forvente at få renter af lånet, eller at få pengene retur på et bestemt tidspunkt. Derimod indtræder de i virksomheden som medejere, hvilket betyder, at man som virksomhedsejer må afgive noget af kontrollen. De mulige investorer der er inden for egenkapitalsfinansiering er Business Angels og Venturekapital med flere.

Business Angels-konceptet er at dækker privatpersoner, som ønsker, med hele den indskudte kapital på spil, at investere i en virksomhed, som de mener, kan være rentabelt på længere sigt. I modsætning til bankerne er de mere risikovillige, da den mulige gevinst for dem er stor. Som iværksætter kan de netop være en mulighed for at få lånt et substantielt beløb, der giver muligheden for at få ført virksomheden fra idé til realitet.

Business Angels er ofte dybt involverede i iværksættervirksomheden, da de selvfølgelig ønsker at deres investering i virksomheden vokser. Typisk vil Business Angels investere inden for et område, som de selv har ekspertise inden for, og dermed være med til at præge virksomheden.

Venturekapital er på samme måde en investor, som ønsker ejerandele i virksomheden til gengæld for det lånte beløb. Typisk dækker venturekapital virksomheder med de helt store behov for kapital, gerne i tocifret millionbeløb. Derfor involveres de ofte kun når det gælder aktieselskaber, hvorfor de får aktieandele i virksomheden.

Kaffe _og _regnemaskineFor at få kapital, om enten det er med Business Angels eller venturekapitalister, er det påkrævet at have en udførlig forretningsplan og en klar konkurrencemæssig fordel, som kan give afkast forholdsvis hurtigt.

Hvis man som iværksætter er afklaret med at afgive ejerandele i bytte for et fordelagtigt lån, kan det sagtens anbefales at benytte sig af denne mulighed. Typisk er man selv nødt til at opsøge de rette investorer, da de sjældent selv opsøger iværksættere. Konkurrencen er hård blandt iværksættere, så sørg derfor for at det hele er på plads og at det virker overbevisende.

Crowdfunding

Crowdfunding er et nyt fænomen, som er ved at sprede sig til hele Danmark. Crowdfunding går ud på, at man lader en stor mængde mennesker finansiere et givent projekt. Crowdfunding realiseres typisk igennem en tredjepart, som for eksempel Kickstarter.

Fordelen ved crowdfunding er, at man giver privatpersoner mulighed for at donere små beløb, hvilket betyder, at de fleste kun giver penge, som de godt kan tåle at miste. Ved crowdfunding får investorerne ikke en andel af virksomheden eller lignende, men derimod vil projektets ejer typisk opsætte nogle fordele, man som donor opnår. Alt dette styres i princippet af projektets ejere, inden for retningslinjerne på fx. Kickstarter.

Det er selvfølgelig op til iværksætteren at gøre projektet attraktivt på en platform som Kickstarter, da dette giver et bedre udbytte. I modsætning til Business Angels som ønsker kontant afkast på sigt, så vil crowdfundere typisk forvente goder alt efter hvor meget de har investeret i projektet. 

Crowdfunding fungerer typisk på den måde, at projekter som ikke når deres fundingmål, ikke får nogen penge. Dette øger sikkerheden for at få noget for pengene hos dem de støtter. Iværksætterne, derimod, undgår at skulle udføre projektet for det halve beløb, men med de fulde forventninger fra dem der har støttet.

Fonde og statsstøtte

Der findes mange fonde i Danmark, som støtter iværksættere og virksomheder i vækst. Måden de mange fonde vælger at støtte på, er forskellig fra fond til fond, og afhænger af de regler, som fonden er underlagt.

Det første skridt som iværksætter, hvis man ønsker støtte fra en fond, er at finde fonde, som er relevante for projektet. Mange fonde er tilknyttet en bestemt branche eller virksomhedsform som de kun vælger at støtte, for eksempel er der fonde, som kun støtter grøn energi eller nye opfindelser. Der findes også mindre fonde, som støtter nystartede virksomheder, hvis disse umiddelbart har potentiale for at vokse.

OpsparingSom nævnt findes der flere måder som fondene vælger at støtte virksomheden på. Dette afhænger typisk af både danske regler og EU direktiver. Hvis man har fundet en fond som støtter lignende virksomheder som ens egen, så kan det altid anbefales at kontakte fonden selv og lave en forespørgsel på reglementet.


En fond kan eksempelvis vælge at støtte med en garanti, således at iværksætteren kan gå til banken eller andre investorer, med denne støtte i ryggen. Andre fonde yder lån, hvor andre igen støtter med et mindre beløb eller en ekspert, som kan deltage i ledelsesarbejdet.

Statsstøtte gives sjældent, da det vil være konkurrencevridende hvis staten vælger at støtte en privat virksomhed, og ikke en anden. Men der findes dog en række emner som staten ønsker at støtte. For eksempel vil enhver form for iværksætteri som skaber arbejdspladser på Bornholm, have mulighed for at søge denne støtte. Erhvervs- og Vækstministeriet har mere information om statsstøtte her. Vær dog opmærksom på, at statsstøtte i de fleste tilfælde blot vil bestå af rådgivning eller lignende.