Kundeservice

38 41 03 00

Mandag-torsdag kl. 8.30-18.00
Fredag kl. 8.30-15.00
Selskabsformer

Info om virksomhedsformer og selskabsformer

Når man stifter sin egen virksomhed, er der forskel på, om man vælger at stifte denne som en virksomhed eller som et selskab. Det som kendetegner virksomhedsformerne er, at man som ejer hæfter personligt, hvorimod man som ejer kun hæfter med indskuddet i virksomheden, hvis man vælger at oprette et selskab.

Vi gennemgår her de mest almindelige former for virksomhedsformer og selskabsformer, med fokus på hvilke fordele og ulemper der er her i forhold til iværksættere.

Enkeltmandsvirksomhed

Enkeltmandsvirksomheden er, som navnet antyder, en virksomhedsform hvor man selv ejer virksomheden. Man udgør derfor selv ledelsen i virksomheden, men man kan sagtens have ansatte i virksomheden. Som enkeltmandsvirksomhed hæfter man personligt, ubegrænset og direkte, hvilket betyder, at kreditorer kan gøre krav på ejerens personlige formue og aktiver. Dermed er der en større risiko ved at benytte denne virksomhedsform, frem for andre.

Den største fordel ved en enkeltmandsvirksomhed er dog netop økonomien, da mange iværksættere eller selvstændige starter i det små. I denne virksomhedsform er der intet krav til indskud af kapital, hvilket gør det nemt at komme i gang.

Der er stadig et krav om, at man laver årsregnskaber i forhold til SKAT, men der er intet krav om offentliggørelse eller indsendelse til Erhvervsstyrelsen ved denne virksomhedsform. I forhold til skat, så findes der tre forskellige skatteordninger, som knytter sig til enkeltmandsvirksomheder.

Den første er en automatisk ordning som pålægges, hvis man ikke foretager sig noget. I dette tilfælde beskattes virksomheden ifølge personskattereglerne, hvilket gør denne til den simpleste løsning af de tre. Ved personskattereglerne må man for eksempel trække virksomhedens underskud fra ens personlige indtægt og dermed betale mindre i skat.

Derudover findes der to andre ordninger: kapitalafkastordningen og virksomhedsordningen. De har hver især deres stærke sider, og passer derfor til forskellige situationer. Ved kapitalafkastordningen skal man opgøre sit kapitalafkastgrundlag, som meldes direkte til SKAT i de særlige rubrikker. Denne løsning er ikke altid ligetil, hvorfor vi anbefaler at man rådgiver sig hos en revisor, hvis man ønsker at bruge denne ordning.

Den sidste ordning er virksomhedsordningen, som giver mulighed for trække virksomhedens renteudgifter fra ens personlige indkomst. Denne ordning kan være en fordel, hvis man sparer op, når virksomheden har overskud, da man kan foretage en skattemæssig udjævning, hvis virksomheden har et dårligt år.

Virksomhed

Interessentselskab (I/S)

Et interessentselskab ligner på mange måder en enkeltmandsvirksomhed, idet et I/S blot er en selskabsform mellem to eller flere ejere, som både kan bestå af fysiske personer eller selskaber (IVS, ApS eller A/S). En del af dét at etablere et interessentselskab, er aftalen om ejerandele i selskabet. Aftales intet, formodes det, at parterne har lige stor ejerandele.

I et interessentselskab hæfter alle ejere personligt og direkte, på samme måde som i en enkeltmandsvirksomhed, men med den afgørende forskel, at man også hæfter solidarisk. Dette betyder, at kreditorer kan rette krav mod de enkelte interessenter, hvis andre ikke kan dække kreditorernes tilgodehavende. Dette skyldes, at der ikke er noget krav til kapital, og at man som sagt hæfte solidarisk.

I forhold til ledelse er der intet krav om, hvordan dette skal udføres. Der er dog det krav at alle interessenter i selskabet skal være enige om alle væsentlige beslutninger.

Derudover gælder der de samme skatteregler i et I/S, som i en enkeltmandsvirksomhed. Dog er der skærpede regler, hvis en af parterne i et I/S er fra et andet selskab, som for eksempel et aktieselskab; så skal virksomheden følge de gældende regler for et A/S.

På grund af de mange medejere i et I/S kan der ske uoverensstemmelser, og derfor anbefaler vi altid, at man i samarbejde udarbejder en interessentskabskontrakt, der blandt andet kan regulere arbejdsforpligtelser, finansiering, opløsning af selskabet og meget mere.

Anpartsselskab (ApS)

Et anpartsselskab kan ejes af én eller flere ejere, både privatpersoner eller andre selskaber. Ejerandelen i anpartsselskabet bestemmes ud fra, hvor stor en del af kapitalen, ejerne hver især har indskudt eller erhvervet.

Et anpartsselskab er en selskabsform, hvor andelsejerne hver især kun hæfter med minimumsindskuddet på i alt 50.000 kroner, som kan være enten kontant eller i form af værdier. Der er desuden et krav om, at et anpartsselskab har en direktion, men selskabet kan også have en bestyrelse eller et tilsynsråd. Direktionen er ansvarlig for den daglige ledelse, samt den overordnede og strategiske ledelse, hvis der ikke er nogen bestyrelse.

OrganisationI modsætning til enkeltmandsvirksomheder og interessentselskaber, så beskattes selve anpartsselskabet og ikke ejerne. Dette betyder, at der er krav til indberetning af indtjening til SKAT og at man skal indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen, som skal offentliggøres. Årsrapporten skal være revideret af en registreret eller statsautoriseret revisor, medmindre man beder om undtagelse. Dette kan kun gøres, hvis der opfyldes bestemte krav, som betyder, at anpartsselskabet er en mindre virksomhed.

Generelt er et anpartsselskab underlagt selskabsloven, som indeholder regler om direktion, bestyrelse, generalforsamling og meget mere. Der er blandt andet et krav om, at der skal være oplysninger om enhver, som har en ejerandel på mere end 5 %, og disse oplysinger skal kunne udleveres ved alle forespørgsler.

Et IVS kan på samme måde som et anpartsselskab ejes af én eller flere parter, med hver deres ejerandel. I et IVS er der de samme krav til ledelse, og samme beskatning som i andre kapitalselskaber. Det vil sige, at et iværksætterselskab er underlagt selskabsloven på samme måde som et ApS er, hvilket betyder, at der er regler omkring oplysning af ejerandele og meget mere.

Den store forskel på et IVS og et ApS er kravet til kapital i selskabet. I modsætning til et anpartsselskab, hvor minimumsindskuddet er 50.000 kroner i form af kontanter eller værdier, så er kravet til indskud på et IVS 1-49.999 kroner. Dette vil sige, at man kan oprette et selskab, hvor ejeren ikke hæfter personligt, og hvor indskuddet er helt ned til én krone.

For at opveje dette, er der derfor skærpede krav til virksomheden. For det første skal indskuddet bestå af kontanter, og ikke med værdier, som det kan gøres ved et ApS. På trods af det lave minimumsindskud, skal virksomheden kunne dokumentere, at den indskudte kapital dækker de behov der er i forhold til opstartsomkostninger, for at kunne skabe en stabil og sikker drift. Dette betyder, at startomkostningerne ikke må overgå den indskudte kapital.

Når først iværksætterselskabet er etableret, er der yderlige krav til hvordan overskuddet bruges i virksomheden. Indtil den dag hvor virksomheden har opsparet 50.000 kroner (hvilket svarer til indskuddet for et ApS), er selskabet forpligtet til at opspare 25 % af virksomhedens overskud.

Som et iværksætterselskab kan man ligeledes forvente, at de fleste banker vil kræve personlig kaution, hvis virksomheden har en lav selskabskapital. Dette skyldes den lave sikkerhed, som kreditorerne kan forvente af et IVS, samt at denne selskabsform stadig er helt ny. Selskabsformen blev først stiftet den 1. januar 2014, og ikke alle har stiftet bekendtskab med denne selskabsform endnu.

Kontrakt

Aktieselskab (A/S)

Et aktieselskab er formentlig irrelevant for de fleste iværksættere, da der som minimum skal indbetales 500.000 kroner i form af værdier eller kontant. Et aktieselskab er på samme måde som ovenstående selskaber omfattet af selskabsloven.

Derudover er der yderligere skærpede forhold omkring udarbejdelse af årsrapport, ledelsesrapporter og meget mere. Hvis et aktieselskab er relevant i forhold til at starte en ny iværksættervirksomhed, så anbefaler vi altid, at man får juridisk hjælp. Læs mere om aktieselskaber på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.