Kundeservice

38 41 03 00

Mandag-torsdag kl. 8.30-18.00
Fredag kl. 8.30-15.00
Bogføring og regnskab

Info om bogføring og regnskab

Når man har en virksomhed, er det vigtigt, at man som virksomhedsejer fører korrekt bogføring, og aflægger de korrekte regnskaber. Der er forskellige regler omkring bogføring og regnskab alt efter virksomhedstypen, hvilket har stor betydning i forhold til årsregnskabet.

Der findes mange forskellige muligheder i forhold til bogføringssystemer og regnskabsprogrammer, og som virksomhedsejer kan man vælge selv at stå for bogføringen eller bruge en revisor. I forhold til bogføring er mange programmer med til at gøre denne proces meget lettere for virksomhedsejeren, hvilket gør, at nogle selv varetager denne opgave.

Lovgivning og regnskaber

Lovgivningen omkring regnskab og bogføring varierer alt efter virksomhedsformen og størrelsen. For at gøre det nemmere for virksomhedsejerne, har man udarbejdet en kategorisering af virksomheder. Kategoriseringen er inddelt i regnskabsklasser, som går fra klasse A til klasse D.

Når man skal forstå hvilke krav, der knytter sig til regnskabsklasserne, skal man vide, at alle regnskabsklasser over klasse A, skal opfylde de underliggende klassers krav, foruden kravene til den klasse, som virksomheden selv ligger i. En virksomhed i klasse C skal dermed opfylde kravene til både klasse A og B, samt kravene i klasse C.

En virksomhed kan gå fra en regnskabsklasse til en anden, hvis den to år i træk opfylder to eller tre af de krav, der er i den pågældende regnskabsklasse. De gældende krav til hver klasse er beskrevet nedenfor, men en uddybende beskrivelse kan læses i dette link til retsinformation.dk fra og med kapitel 5.

Regnskabsklasser og krav

Regnskabsklasse A er regnskabsklassen, hvor de helt små personligt ejede virksomheder befinder sig. Det er her nystartede virksomheder befinder sig, hvor virksomheden ikke er begrænset hæftet.

  • Hvis man som virksomhed skal være placeret i denne klasse, skal man have en balancesum, som er mindre eller lig med end syv millioner kroner og en nettoomsætning som er mindre eller lig med end 14 millioner kroner, derudover skal der være færre end eller præcis 10 ansatte.

De formelle regler til årsrapporten for regnskabsklassen A er, at den skal indeholde følgende: ledelsespåtegning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter, samt kapitalopgørelse.

Regnskabsklasse B er klassen, hvor de små virksomheder befinder sig, for eksempel finder man her ApS og A/S-virksomheder. Fælles for disse virksomheder er, at de har begrænset hæftelse. Virksomheder, som er i regnskabsklassen B, befinder sig her, da man betragter dem som små virksomheder på baggrund af balancesum, nettoomsætning og antallet af ansatte.

  • Virksomheder som er i denne klasse, skal opfylde følgende krav: En balancesum som er mindre eller lig med 36 millioner kroner og en nettoomsætning som er mindre eller lig med 72 millioner og derudover har et samlet antal af ansatte, som er mindre eller lig med 50.

De formelle regler til årsrapporten for regnskabsklassen B er, udover dem i regnskabsklassen A, at den skal indeholde følgende: Ledelsesberetning (hvis aktiviteter og økonomiske forhold er ændret meget i det pågældende år) og revisionspåtegning (gælder kun de større virksomheder i denne klasse).

Regnskabsklasse C er regnskabsklassen, hvor mellemstore og store virksomheder befinder sig. Selve klassen er delt op i to alt efter balancesum, nettoomsætning og antallet af ansatte.

  • Virksomheder der betegnes som mellemstore virksomheder, skal leve op til følgende krav: Balancesum på over 36 millioner kroner og en nettoomsætning på over 72 millioner, samt mere end 50 ansatte.
  • Virksomheder der betegnes som store virksomheder, skal derimod leve op til følgende krav: Balancesum på over 143 millioner kroner og en nettoomsætning på over 286 millioner, samt mere end 250 ansatte.

De formelle regler til årsrapporten for regnskabsklassen C, er alle de krav, som er nævnt i regnskabsklasse A og B, samt en pengestrømsopgørelse.

Regnskabsklasse D er klassen, hvor de børsnoterede og statslige aktieselskaber befinder sig. I denne klasse er der ingen krav til størrelse, omsætning osv., men blot at virksomheden er børsnoteret eller et statsligt aktieselskab.

  • Virksomheder, der befinder sig i denne klasse skal, uanset størrelse, omsætning og balancesum, være børsnoteret eller statslige aktieselskaber.

De formelle regler til årsrapporten for regnskabsklassen D, er de samme som ved regnskabsklasse C, hvilket er: Ledelsesberetning, ledelsespåtegning, anvendt regnskabspraksis, revisionspåtegning, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse samt noter og kapitalopgørelse.

Bogføringssystemer

Der findes mange forskellige bogføringssystemer, som hver især henvender sig til helt små virksomheder og helt store virksomheder. De programmer som henvender sig til de små virksomheder, er ofte nemme at håndtere, hvilket gør dem ideelle for små virksomheder. De bogføringsprogrammer som henvender sig til store virksomheder, er en del mere komplekse, og tilbyder flere forskellige funktioner, samt tilpasninger til den enkelte virksomhed.

De fleste regnskabsprogrammer er enten onlinebaserede eller kommer som et program til computeren. For tiden er Billys Billing, E-conomic, Dinero og Dynamic-serien de programmer, som generelt bliver brugt og omtalt mest. De har hver især deres fordele og ulemper, og der er også mange andre bogføringsprogrammer, som tilbyder flere funktioner, som er relevante for bestemte virksomhedstyper.

Hvis man skal sikre, at man har det rette program til sin virksomhed, bør man læse eller rådføre sig på relevante fora eller hos relevante personer. På denne måde sikrer man, at det bogføringsprogram man benytter, er det rette for virksomheden. Det kan yderligere være mere relevant, hvis man har en webshop, sælger til udlandet eller importerer varer m.m.

Revisor

Nogle af regnskabsklasserne i Danmark kræver, at man har en revisorpåtegning, hvilket bevirker, at en revisor skal have godkendt og gennemlæst årsrapporten, for at sikre, at denne er udført korrekt. Revisoren må ikke have tilknytning til virksomheden selv, da dette kan påvirke validiteten af årsrapporten.

Det er ofte således, at revisoren helt eller delvist står for udarbejdelsen af årsrapporten, hvor virksomheden selv klarer bogføringen og rapporteringen i en regnskabsafdeling. Dette er dog varierende alt efter virksomhedens størrelse, da nogle virksomheder vælger at bruge en revisor ubetinget de regler, der er på området.

En revisor kan bruges til meget mere end en revision af regnskaber og udarbejdelse af årsrapporter, i dag har mange revisorer en konsulterende rolle for virksomheden. Nogle revisionsfirmaer gør sig mere i dette end andre, da det varierer alt efter erfaring og uddannelse af revisoren.

Prisen på en revisor varierer også alt efter virksomhedsstørrelsen og de krav der er til årsrapporten. Hvis man har en stor virksomhed med mange millioner i omsætning, med flere hundrede bilag som skal gennemgås og noteres, koster det meget at have en revisor, hvorimod en lille virksomhed ikke behøver at betale så meget. Prisen på revisoren varierer også alt efter opgave, autoritet og erfaring.