Kundeservice

38 41 03 00

Mandag-torsdag kl. 8.30-18.00
Fredag kl. 8.30-15.00

Info om hjemmeside og online strategi

Som virksomhedsejer er hjemmesiden et vigtigt redskab til at promovere virksomheden og videregive den rette information til potentielle kunder. Derudover kan hjemmesiden have mange andre funktioner, som kan være værdifulde for virksomheden.

Det er dog vigtigt at hjemmesiden taler for sig selv, hvilket vil sige, at man ikke skal oprette hjemmesiden, bare for at oprette den. Hjemmesiden skal derimod have noget at byde på i forhold til kunderne da man på denne måde sikrer sig, at kunderne ikke forlader siden hurtigt.

Hjemmesider behøver ikke at være svære at oprette og opdatere. Der findes nemlig mange forskellige CMS’er (Content Management System), som gør det nemt og overskueligt at lave en hjemmeside. Man skal blot huske, at man skal have en konkret strategi for, hvordan man driver hjemmesiden.

Hjemmesidens funktion

Hjemmesidens primære funktion er selvfølgelig at promovere virksomhedens produkter og serviceydelser, hvilket gerne skulle give en direkte omsætning af disse. Hjemmesiden skal derfor fremstå ligetil, tilgængelig og på en måde, hvor kunden bliver opfordret til at interagere med siden. Hjemmesiden kan derfor bruges som webshop, hvor virksomheden kan afsætte sine produkter og serviceydelser.

Virksomhedens hjemmeside kan dog også bruges til mange andre ting, som kan fremme omsætningen. Hjemmesiden kan blandt andet bruges til at indsamle data omkring de kunder og besøgende, som der er på hjemmesiden. Denne data kan bruges til mange forskellige ting, eksempelvis kan det bruges til at udarbejde forskellige kampagner og markedsføringsmateriale.

For at få adgang til denne data kan man bruge Google Analytics, som er det program man bruger til at indsamle data omkring de besøgende. Google Analytics kan bruges således, at man kan se specifikke oplysninger omkring dem som besøger hjemmesiden. Ud fra denne data kan man således målrette specifikke produkter og serviceydelser så den afspejler den givne data. Derudover kan man også se, præcis hvor mange besøgende man har på sin hjemmeside, hvilket viser udviklingen af hjemmesiden.

CMS

Når man skal oprette virksomhedens hjemmeside, skal man vælge hvilket CMS man skal bruge. Det CMS som bliver brugt mest er Wordpress, som er et standard værktøj til oprettelsen af hjemmesider. Wordpress er nemt at bruge da det mest er bygget op af temaer og moduler, som er nemme at betjene.

Normalt kan alle systemer facilitere de fleste ting og stort set alle CMS kan bruges til at lave store hjemmesider. Hvis man har en stor organisation, så vælger de fleste dog at bruge et andet system end Wordpress, men det er muligt at bygge store og flotte hjemmesider op i Wordpress. Det gode ved Wordpress er at servicen er gratis og at man uden meget forhåndskendskab kan bruge programmet.

SEO

SEO er en forkortelse af Search Engine Optimization, hvilket på dansk kan oversættes til søgemaskineoptimering. SEO er ikke et redskab, men derimod en metode som man bruger til at optimere hjemmesider, således at de er søgemaskinevenlige. Hvis en hjemmeside er søgemaskinevenlig, er der nemlig større chance for at den bliver fundet på en Google-søgning og at hjemmesiden har en god placering.

Alle som arbejder med hjemmesider, arbejder i dag ud fra de gængse “SEO-regler”, som findes inden for SEO. Dette betyder altså, at SEO i dag er et vigtigt element i forhold til opbygningen af en hjemmeside, idet alle andre ligeledes arbejder ud fra SEO-principperne. De “regler” der er for SEO ændrer sig hele tiden, og det er derfor vigtigt at man holder sig opdateret omkring de nyeste trends.

Når man arbejder med SEO er Google Analytics det redskab hvor man monitorer det arbejde man lavet og ser om det virker. Selvfølgelig er Googlesøgninger, dét, som afgør hvovidt ens SEO-arbejde er korrekt, men Analytics giver et mere realistisk billede af ens arbejde.

Du kan finde meget mere konkret information omkring SEO på nettet, hvor man også kan finde videoguides og blogs omkring udførelsen af SEO.

Google AdWords

Google AdWords er den betalte service, som Google tilbyder de kunder, som ønsker at promovere deres hjemmesider. Google AdWords fungerer på den måde, at man betaler et beløb på et søgeord, som man bliver opkrævet, hvis folk trykker på linket. Selve prisen udregnes ud fra den konkurrence der er på søgeordet og søgevolumen. Google AdWords er på denne måde et effektivt redskab, hvis man skal eksponeres for nogle specifikke kunder.

AdWords er effektivt af den årsag, at AdWords-annoncer ligger på Googles tre første søgeplaceringer. Hvis man ser på et heatmap over Googlesøgninger, kan man se, at folk primært vælger at klikke på de første fire søgeresultater. Eftersom AdWords udgør de første tre pladser af en Googlesøgning, er det potentielt kun den første organiske (SEO) placering, som er effektiv. Man har altså større chance for at blive fundet, hvis man bruger AdWords kombineret med SEO.

Online strategi

Når man har en hjemmeside tilknyttet til sin virksomhed er det vigtigt, at man har en strategi for hvordan man markedsfører virksomheden, gennem hjemmesiden. Hvis ikke man har en strategi for hjemmesiden, vil man ofte ende med en hjemmeside, som ikke kommer nogen vegne. Selve strategien behøver ikke at være kompleks og detaljeret, men blot indeholde nogle milepæle, ugentlige opgaver eller retningslinjer for hjemmesiden. 

Som tidligere beskrevet er kombinationen af SEO og AdWords en strategi, som kan være yderst effektivt. Men en del af SEO udgør forskellige opgaver og tiltag, som eksempelvis kan være virksomhedens online strategi. Det kan være at man har en strategi om, at man skal lave et indlæg til virksomhedens blog om ugen, eller være aktiv på fora med virksomheden som debattør. Mulighederne for en online strategi er mange, men vigtigst af alt er, at man er konsistent og at man får opbygget en strategi.