Søger du en professionel Webløsning?
Få op til 4 gode tilbud på webløsninger her
Spar tid

Udfyld kun 1 formular og modtag op til 4 tilbud fra særligt udvalgte samarbejdspartnere

Spar penge

Du kan spare op til 50% ved at sammenligne tilbud fra de bedste leverandører

Gratis og uforpligtende

Vores service er 100% gratis og uden forpligtelser

Omtale & anbefalinger
1
2
3
Få op til 4 tilbud her Webløsning - Få op til 4 gratis tilbud fra førende leverandører
Det tager under et minut!

Har I allerede en webløsning?

Det tager under et minut!
Sidst opdateret: 15. maj 2017

SEO: Hvad skal du huske?

Gode råd til søgemaskineoptimering

Infographic -seo _770x 5597

Responsivt design

Det er ikke længere nok at have en hjemmeside, som alene er tilpasset en computerskærm. Faktisk er hjemmesiden forældet, hvis dette er tilfældet.

Mange brugere browser nemlig på internettet via deres smartphones og tablets - eksempelvis når de er på farten eller ikke lige kan overskue at starte deres computer op blot for at besøge en enkel hjemmeside.

Her kommer responsivt design på banen. Det handler om, at man tilpasser hjemmesiden til forskellige skærmstørrelser, så den kan vises på alle enheder.

Brug de rigtige <tags>

De forskellige elementer på en given hjemmeside markeres med forskellige tags. Disse tags fortæller både browseren og søgemaskinerne, hvordan hjemmesidens indhold er struktureret.

Eksempelvis omgives en overskrift af h1-tagget (Headline 1), underoverskrifter omgives af h2, h3 ... h6 (Headline 2-6) afhængig af størrelse, og et tekstafsnit omgives af p-tagget (Paragraph).

Kopieret indhold

Hvis man genbruger indhold fra én side på en anden, opfatter søgemaskinerne det som om, at du kopierer indhold. Det gælder ligeledes, hvis du bruger indhold fra en af dine egne undersider på en anden af dine undersider. Dette frarådes på det kraftigste, da søgemaskinerne straffer hjemmesiden med en dårligere placering.

Call To Action (CTA)

Når du opbygger din hjemmeside, bør du gøre det så let for brugeren som muligt at foretage forskellige handlinger. Hvis du ejer en webshop, skal det skal være let og hurtigt for brugeren at finde “KØB”-knappen eller “Kontakt”-knappen.

Du skal ikke forvente, at brugeren gider klikke rundt i menupunkter efter den ønskede side, da det typisk vil resultere i, at brugeren klikker væk fra siden og i stedet vælger en konkurrent.

Billedoptimering

Det er altid en god idé at inkludere billeder på din side - selvfølgelig i et passende omfang - da de fungerer godt til at dele teksten op i overskuelige og letlæselige dele. Derudover kan billeder bruges til at supplere teksten og derved gøre emnet mere interessant for læseren.

Image Alt-tag

Alt-atrributten (findes i kildekoden) tillader dig at lave en kort beskrivelse af billedet med tekst. Dette er smart, da det tillader søgemaskinerne at læse og forstå billedet, hvorved din placering kan forbedres.

Ydermere kan dette resultere i, at billedet dukker op i billedsøgninger, hvilket kan give mere trafik til din side. Endnu et plus ved alt-tagget er, at det tillader browseren at “læse billedet op” til dårligt seende.

Optimering af din URL

En URL er webadressen på din hjemmeside. Brugere har en tendens til at vælge at klikke på korte og præcise webadresser frem for de lange og forvirrende af slagsen. Sørg derfor for at holde din URL så kort og præcis som mulig.

En anden vigtig parameter er at sørge for, at din forside kun har én URL, og at du ikke linker tilbage fra undersider til forsiden via forskellige links, der minder om forsiden. Eksempler på forskellige forside-URL’er kunne være www.forside.dk/html eller www.forside.dk/?portal i stedet for blot www.forside.dk.

Søgefelt

Du bør have et søgefelt på din hjemmeside, da det øger brugeroplevelsen. Et søgefelt får typisk brugeren til at blive på din side i længere tid, da det vil være nemt og hurtigt at finde de ønskede informationer

Interne links

For det første forbedrer interne links din placering hos Google, da de hjælper med at navigere rundt på din side og dermed gøre siderne mere populære blandt søgeresultaterne. For det andet gør interne links det nemmere for brugeren at finde relateret information, hvilket øger brugeroplevelsen.

Søgeordsanalyse

På forsiden vil man typisk stræbe efter at ranke sig på korte søgeord, hvor man på undersider vil placere sig på lidt længere og mere specifikke søgeord - måske endda korte sætninger. Dette skyldes, at besøgende på forsiden typisk er ude efter generel information, hvorimod besøgende på de specifikke undersider netop er ude efter information af mere specifik karakter.

Linkbuilding

Her handler det om at skaffe links ved at få andre til at linke til din side. Dette er tilfældet, da Google pålægger en side værdi efter antallet af sider, der linker til din side samt antallet af sider, der igen linker til de andre sider, som har linket til din side.

Der findes adskillige metoder at skaffe links på. Én metode er at skrive en artikel, som man "sælger" til en blog eller hjemmeside til gengæld for, at vedkommende linker til din hjemmeside i artiklen. Af andre metoder kan der nævnes linkbuilding via diverse fora og sociale medier.