Ekspertvalg.dk — Skandinaviens største B2B-markedsplads
Omtale og anbefalinger
Sidst opdateret: 29. juli 2022

Hvad du ikke vidste om de 25 rigeste danskere

Vi har på Ekspertvalg.dk samlet de 25 rigeste danskere for 2018. Tag et kig herunder for at se, hvem der har klaret at komme blandt toppen og gå på opdagelse i deres baggrunde – heriblandt deres virksomheds branche og hvilken uddannelse de har taget. Undersøgelsen viser endvidere alderen på de rigeste personer, deres køn samt bopæl.

Dette års liste er særlig væsentlig, eftersom det fremgår at den samlede formue for de 25 rigeste er steget markant siden sidste år med hele 13,64% på trods af Kirk familiens formue er faldet med 20 milliarder kr. fra 2017 til 2018. Kig selv på de relevante parametre og få et overblik over de rige personligheder.

Hvem er de 25 rigeste danskere?

De er alle virksomhedsejere, mange milliardærer og blandt Danmarks rigeste mennesker. I mange år lå Mærsk Mckinney Møller nummer 1 på listen, men titlen som Danmarks rigeste er nu gået videre til grundlæggeren af LEGO, Ole Kirk Christiansens barnebarn, Kjeld Kirk Kristiansen. Han er hidtil den rigeste person i Danmark med den internationale legetøjssucces og har en samlet formue på 135 milliarder kr.

Bagmændene bag LEGO, Coloplast og Bestseller, Kjeld Kirk Kristiansen, Niels Peter Louis-Hansen og Anders Holch Povlsen ligger i top 3 med en samlet formue på – hold nu fast – hele 242,9 milliarder kr. Det svarer til mere end de resterende 22 rigeste danskeres samlede formue.

Resten af personerne på listen over de 25 rigeste danskere, kan du se i oversigten herunder:

If you would like to use this image on your website, use the embed code below:

Så rige er de 25 rigeste danskere

Gennemsnitsformuen på de 25 rigeste danskere ligger på 19,12 milliarder kr. med den største formue på 135 milliarder. kr. og den mindste på 4,8 mia. kr.

Sammenligner vi de 25 rigestes formue i 2017 med 2018, er den steget med 57,4 millarder kr. I 2017 lå den samlede formue på 420,6 milliarder kr., mens den var vokset til 478 millarder kr. i 2018 – og det på trods af, at Kirk familien har oplevet en stor nedgang.

Den samlede formue på 478 millarder kr. svarer til mere end statens samlede husholdningsbudget, som er på 459,5 milliarder kr. 

Ifølge Berlingske er Danmarks rigeste mand Kjeld K. Kristiansens formue svarende til 1,8% af hele Danmarks formue til sammen med gælden fratrukket.

Vidste du at...

Året 2017 havde vi en dansker blandt verdens rigeste, nemlig selveste Kjeld Kirk Kristiansen, som lå på 77. pladsen med en formue på 155 mia. kr. Han er dog blevet vippet af pinden i 2018 og listen er nu uden en dansker.

Hvor gamle er de?

Der danner sig et tydeligt billede af, at de rigeste danskere primært befinder sig i aldersgruppen 50-75 år. Kun få personer afviger fra denne tendens.

Den yngste af de 25 rigeste danskere er Henrik Østenkjær Lind på 43 år, mens den ældste, nulevende er Hans Frede Fleggaard på 85 år. Den ældste på listen, Haldor Frederik Axel Topsøe, som gik bort i 2013, topper dog med en alder på 99 år.

Gennemsnitsalderen for Danmarks rigeste ligger på 64 år. Der var 7 personer på listen, hvor data ikke er oplyst. Disse er derfor ikke inkluderet i nedenstående diagram.

If you would like to use this image on your website, use the embed code below:

Hvilken uddannelse har de 25 rigeste danskere?

Fælles for de rigeste danskere er, at de fleste har taget enten en videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse. Der er dog også nogle, som har nogle lidt specielle uddannelser bag sig.

Eksempelvis Martin Møller Nielsen, indehaver af flyleasingvirksomheden, Nordic Aviation Capital. Han har taget et flycertifikat efter HF enkeltfagseksamen.

I modellen nedenfor kan du se fordelingen af uddannelse for de 25 rigeste. Under kategorien “andet” hører Sønderborg Teknikum, en shippinguddannelse, en HD i afsætning og en uddannelse indenfor manufakturforretning.

If you would like to use this image on your website, use the embed code below:

Hvor bor de 25 rigeste danskere?

Hovedparten af Danmarks rigeste er bosiddende i Jylland, hvoraf de fleste bor i Region Syddanmark.

De er ikke kun bosat i Jylland, men de har også deres kontorer placeret der. Familien Kirk har forvandlet Billund til en LEGO-by. Anders Holch er født i Ringkøbing, bor lige udenfor Århus, når han er i Danmark, og Bestseller A/S har kontor i Brande. Han har netop fremlagt et udkast til Ikast-Brande Kommune om sin egen by ved navn Bestseller Village & Tower.

Som det ses i kortet nedenfor er der flest bosiddende i henholdsvis Region Syddanmark med 7 rige danskere og Region Hovedstad også med 7. Yderligere bor der 3 i Region Midtjylland og 1 i Region Sjælland. Desuden er der 1 bosiddende i Sverige og 1 i England, mens der for de resterende ikke er oplysninger om deres bopæl.

If you would like to use this image on your website, use the embed code below:

Hvor mange kvinder er der på listen over de 25 rigeste danskere?

Ud af de 25 rigeste optræder 4 kvinder, hvor især én af dem er svær at vælte af pinden. Nemlig Hanni Toosbuy Kasprzak, som er ejer og bestyrelsesformand for fodtøjskoncernen Ecco. Hun ligger inde med en formue på 23,8 milliarder kr. og ligger dermed solidt i top 5.

Det er værd at bemærke, at der er markant flere mænd end kvinder blandt de rigeste danskere. Det er tydeligvis mændene, der dominerer, mens kvinderne er underrepræsenterede både blandt verdens og Danmarks top 25 rigeste. Vi danskere er dog en smule bedre til at få kvinderne med, da vi har 4 kvinder på Danmarks liste, mens der kun er 2 på verdenslisten.

Hvis vi derimod ser på kønsfordelingen blandt de 100 rigeste, tegner der sig et andet billede. Her var der nemlig i Danmark 7% kvinder i 2015, 4% kvinder i 2016, 7% i 2017 og 4% igen i 2018. Sammenholder vi de tal med resten af verden, er der over dobbelt så mange kvinder. Her er der nemlig 10% kvinder blandt de rigeste på verdensplan, mens tallet kun er 4% for kvinder på den danske top 100.

If you would like to use this image on your website, use the embed code below:

Hvilke brancher beskæftiger de 25 rigeste danskere sig inden for?

Den teknologiske udvikling er i rivende udvikling i Danmark, og det samme er virksomhederne inden for dette felt. Hovedparten af virksomhederne beskæftiger sig nemlig indenfor teknologibranchen.

Der er i alt syv virksomheder, som kan kategoriseres som teknologivirksomheder. Det gælder blandt andet Danfoss, Linak, Foss, 3Shape og AVK.

De yderligere kategorier er spredt ud på handel, beklædning, investeringsselskaber, høreapparater, energi, flyleasing og shipping. De tre virksomheder, der ligger i den anden største kategori “handel”, er 3C Groups, Fleggaard og Bygma.

Har du ikke, som 64% af personerne på denne liste, arvet en velsmurt virksomhed? Så kan det være du skal prøve lykken med dit eget. Har du en iværksætter gemt i maven, kan du få inspiration og råd fra vores guide til iværksættere.

If you would like to use this image on your website, use the embed code below:

Hvordan er undersøgelsen udarbejdet?

Vi har taget udgangspunkt i den årlige liste fra Berlingske over de 100 rigeste danskere. Herefter har vi undersøgt de 25 rigeste danskere og forsøgt at finde så mange oplysninger om dem og deres liv som overhovedet muligt. Vi har blandt andet kigget på, hvor mange penge de har, hvor gamle de er og hvilken uddannelse de har taget.

Vi har derudover sammenholdt den danske liste med Forbes liste for at kunne undersøge fordelingen af køn.

Alle disse informationer har vi samlet i nedenstående tabel.

Så nemt er det
1
Bestil tilbud
Udfyld formularen med dine krav og behov til produktet.
2
Match
Vi matcher din henvendelse med relevante leverandører.
3
Modtag tilbud
Du modtager op til fire tilbud, tilpasset dine krav.
Bliv samarbejdspartner
Vi prøver altid at forbinde vores kunder med de bedste leverandører i branchen. Er du en af dem?