Ekspertvalg.dk — Skandinaviens største B2B-markedsplads
Omtale og anbefalinger
Sidst opdateret: 20. juli 2021

Erhvervsnyheder: 5 interessante artikler fra marts

Hvilke interessante erhvervsnyheder har der været i løbet af marts?

Ekspertvalg.dk gør vi en dyd ud af at holde os opdaterede på, hvad der sker inden for erhverv, business og B2B. Vi læser derfor en del erhvervsnyheder - både fra Danmark, men også fra resten af verdenen.

Nogle af disse nyheder vil vi gerne dele med jer. Vi har derfor samlet fem interessante business nyheder fra marts måned. I dette indlæg kan du læse en smule om hver af de fem nyheder samt klikke dig videre til den pågældende artikel, så du kan få et dybere indblik i nyheden.

Indlægget indeholder desuden et lille overblik over, hvad der sker inden for businessverdenen i april måned. Læs med her og bliv opdateret på, hvad der skete inden for erhverv i marts måned, og hvad du skal holde øje med i april.

Den første bøde for ikke at overholde GDPR er skrevet

Mandag den 25. marts blev den første bøde for ikke at overholde databeskyttelsesforordningen givet af Datatilsynet. Taxa 4x35 er nemlig blevet politianmeldt af Datatilsynet, da de ikke har slettet kunders oplysninger efter 2 år, som forordningen kræver.

Denne overtrædelse kommer til at koste Taxa 4x35 hele 1,2 millioner kr. Overtrædelsen handler om, at taxaselskabet ikke har slettet personfølsomme data fra deres database, da de har beholdt kunders telefonnumre samt opsamlings- og afleveringsadresse.

”Når vi har valgt at indstille til en bøde i denne sag, skyldes det, at der er tale om meget store mængder personoplysninger, der er blevet gemt uden et sagligt formål. Ét af grundprincipperne på databeskyttelsesområdet er, at man kun må behandle oplysninger, man har brug for – og når man ikke har brug for dem længere, skal de slettes med det samme,” siger Datatilsynets direktør Cristina Angela Gulisano.

Du kan læse mere om sagen samt få en vejledende guide til, hvordan du skal håndtere sletning af data her: Datatilsynet indstiller taxaselskab til bøde på 1,2 mio. kr.

Dårlig ledelse får danskerne til at søge nyt job

I en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for AS3, illustreres det blandt andet, hvad der får os danskere til at sige op. En af de største årsager, til at vi vælger at sige op, er dårlig ledelse.

Undersøgelsen, som er baseret på 1.700 danskere, viser, at 31% af jobskift sker pga. af dårlig ledelse i den tidligere stilling. Den næststørste årsag bunder i, at de adspurgte ønsker en stilling med en bedre løn. Dette gælder for 24% af dem, som skifter job.

”Hver 8. dansker har ifølge undersøgelsen skiftet arbejdsgiver i 2018. Når vi samtidig kan se, at hovedårsagen til et eksternt jobskifte ofte er dårlig ledelse, bør flere af landets virksomheder nok begynde at se mere indad. For mange arbejdsgivere gælder det kort og godt om at lukke hullerne i egen båd og fokusere mere på lederudvikling,” siger Finn Lund Andersen, direktør i AS3.

Du kan læse mere om undersøgelsen i en artikel fra Dansk HR her: Ny undersøgelse: Dårlig ledelse får medarbejdere til at flygte fra arbejdspladsen.

OECD nedjusterer prognosen for verdensøkonomiens vækst

OECD laver nogle gange om året en prognose for væksten i verdensøkonomien. Den forrige prognose udkom i november, hvor der bliver skønnet en vækst på 3,5% for både 2019 og 2020. I marts måned nedjusterede OECD dog denne prognose.

I stedet for de 3,5% vækst begge år, har de nedjusteret væksten i verdensøkonomien i 2019 til 3,3% og 3,4% i 2020. Det er især væksten hos Tyskland, Italien og Storbritannien, som OECD har reduceret væksten for i deres nye prognose. Dette vil have en negativ indflydelse på dansk eksport, da vi afsætter størstedelen af vores eksport til de europæiske markeder.

Du kan læse mere om OECD’s nedjusteringer hos Dansk Industri: Nye tal: OECD’s nedjusteringer er skidt nyt for dansk eksport.

Topledere øger fokus på bæredygtighed

I en ny rundspørge af 24 selskaber fra det førende danske eliteindeks, viser det sig, at bæredygtighed er rykket til toppen af agendaen hos de fleste virksomheder. 18 har svaret, at de i 2019 vil sætte større fokus på bæredygtighed sammenlignet med 2018.

Derimod er det kun to, der svarer, at de ikke har intentioner om at øge eller reducere fokus på bæredygitghed i 2019. Dette skyldes, ifølge eksperter, et politisk pres til at ligge et større fokus på bæredygtige og miljøvenlige løsninger.

Du kan læse mere om, hvordan danske ledere presses til at fokusere på bæredygtighed her: Danske topledere presses til øget fokus på bæredygtighed.

Flere søger en erhvervsuddannelse

Der er for tredje år i træk flere unge mennesker, der vælger at søge ind på en erhvervsuddannelse efter grundskolen i 2019. Hele 20,1% søgte i år ind på en erhvervsuddannelse, hvilket er en stigning på 0,7 procentpoint.

Ses der tilbage på 2016 var der kun 18,4% af de unge, der efter grundskolen søgte ind på en erhvervsuddannelse. Derudover er 2019 faktisk det år, hvor den største andel har søgt en erhvervsuddannelse siden 2012.

”Det er meget positivt, at vi igen i år ser en fremgang for erhvervsuddannelserne, men der er brug for større fremgang de kommende år. Vi kommer i høj grad til at mangle faglært arbejdskraft, hvis vi ikke får uddannet flere, så det er fortsat vigtigt, at flere unge får øjnene op for erhvervsuddannelserne,” siger Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef hos Dansk Erhverv.

Du kan læse mere om dette hos Dansk Erhverv: Tredje år i træk med fremgang for erhvervsuddannelserne

Det sker i april måned

Foruden at give et indblik i, hvad der skete af interessante nyheder inden for erhverv i marts, vil vi også gerne give dig et overblik over, hvad der sker i april måned. Du kan derfor her læse mere om to interessante erhvervsbegivenheder, der sker i april.

Dansk-Chinese Business Forum (DCFB) afholdes

Den 9. april kl. 15 afholdes det årlige møde hos Danish-Chinese Business Forum, hvor temaet i år er “Tech og Entrepreneurship - How to succeed in China”. Mødet afholdes hos Deloitte i samarbejde med DCFB and Tradeshift.

På mødet vil blandt andet statsminister Lars Løkke Rasmussen, Vice CEO hos A.P. Møller-Maersk Claus V. Hemmingsen og Ambassadør af Kina Deng Ying deltage.

Du kan læse mere om mødet og se talerne og agendaen i denne pressemeddelelse: Call for Annual General Meeting 2019. I denne kan du også tilmelde dig eventet, dog kan du senest tilmelde dig d. 1. april.

DI Energi har årsdag

Dansk Industri Energi har årsdag den 25. april, hvilket fejres med et event “Grøn vækst - Sådan griber energibranchen mulighederne”. Ved dette event er fokus på, hvordan digitaliseringen kan bidrage til en øget vækst for virksomheder, der arbejder i den danske energibranche.

Derudover er fokus på, hvordan digitalisering kan bringe en fornyet vækst til erhvervslivet, borgere samt samfundet. På dagen vil Lars Christian Lilleholt, Lars Peter Søbye og Claus Madsen blandt andet holde taler. Derudover vil der være en række paneldebatter.

Du kan læse mere om dagen, se programmet samt tilmelde dig eventet her: DI Energi årsdag 2019. Tilmeldingsfristen er den 11. april, og det er gratis at deltage.