Ekspertvalg.dk — Skandinaviens største B2B-markedsplads
Omtale og anbefalinger
Sidst opdateret: 20. juli 2021

Erhvervsnyheder: 5 interessante artikler fra juli

Top 5 interessante artikler om Facebook

Som vi har gjort det før, har vi denne gang samlet fem interessante artikler fra juli. Denne gang har vi valgt at sætte fokus på Facebook. Her får du altså fem interessante artikler med fakta om og tips til Facebook.

Disse artikler handler alle om Facebook på den ene eller anden måde. Eksempelvis kan du læse en grundig gennemgang af Facebooks konkurrenceregler, hvordan dine kunder reagerer på sponsoreret indhold og lidt om, hvordan du indstiller konverteringsperioden på Facebook.

Hvis dette har gjort dig nysgerrig, har du alt mulig grund til at læse videre. Vil du gerne have den fulde artikel, har vi efter vores introduktion indsat et link til teksten, så du nemt kan klikke dig videre. God fornøjelse!

Konkurrenceregler på Facebook – Er du også forvirret?

Thomas Bigum forklarer i dette blogindlæg, hvorfor det er så besværligt at greje Facebooks konkurrenceregler. Er det okay eller ej at kræve, at folk liker en side for at kunne deltage i en konkurrence?

Som der bliver svaret på allerede i titlen: Facebooks konkurrenceregler – det er ok at kræve like a side (og har været det længe) #justsaying, så er det altså ok at kræve et like, når du laver en konkurrence på Facebook.

Det interessante ligger i, hvorfor vi bliver så forvirrede over disse regler, og hvorfor der findes så mange modsigende artikler på nettet om præcis dette emne. Dét kan du læse mere om i blogindlægget.

Kundereaktioner på sponsoreret indhold

Dette indlæg handler om, hvorvidt sponsoreret indhold påvirker dine kunder negativt i forhold til organisk indhold. Det er selvfølgelig vigtigt for dig som allerede annoncerer på Facebook, men også for dig som overvejer det.

”Den nye Markedsføringslov har gjort det sværere for virksomhederne at skjule deres sponsoreret indhold, og nemmere for forbrugerne at se, hvis virksomhederne forsøger at købe sig til flere likes, leads eller konverteringer. Blandt annoncørerne har der derfor været en frygt for, at loven ville få indflydelse på kvaliteten og resultaterne af deres markedsføringskroner brugt på online annoncering,” skriver Cecilie Koksby Hass, JJ Kommunikation.

Ifølge Cecilie Koksby Hass skal du ikke være bange for, at sponsoreret indhold kan skade dine kunders opfattelse af din virksomhed og dit brand. Du kan læse mere i artiklen: Sådan reagerer dine kunder på sponsoreret indhold anno 2019.

Konverteringsperiode på Facebook

Hvis du ikke allerede kender til Marketing Brief Podcast, så er det bare med at komme i gang med at lytte. Halfdan Timm og Emil Kristensen vender i deres podcast et hav af emner indenfor online marketing. Denne gang handler det om konverteringsperioden.

Vidste du ikke, at du kan indstille konveteringsperioden på Facebook, er denne episode bestemt et lyt værd. Episoden handler nemlig om, hvordan du kan indstille Facebooks konverteringsperiode, og hvilken indflydelse det har på dine CPA’er.

Lyt med på Marketing Brief, hvor du også kan finde et link til en Youtube video. Her forklarer Halfdan Timm, hvorfor det er fordelagtigt for dig at vide, hvor lange dine kunderejser er i forhold til Facebooks lookback-vindue.

Facebooks seneste bøde

Facebook skal betale bøde på 5 milliarder dollar, hvilket svarer til 33,1 milliarder kr., til Federal Trade Commission. Det er resultatet af sagen om Cambridge Analytica, hvor det blev belyst, at Facebook har videregivet oplysninger om sine brugere til tredjepart uden samtykke.

Det er den største bøde, som FTC nogensinde har givet til en it-virksomhed. Med denne bøde følger samtidig en række restriktioner, som Facebook skal leve op til.

På Berlingske kan du læse om denne historiske afgørelse, og på Jyllands Posten kan du få et overblik over sagen om Facebooks løsslupne data.

Få indsigt i de 50 mest virale artikler

Vil du gerne vide, hvad der skal til for at skabe en viral artikel, har Medietrends.dk lavet en top 50 over de mest delte, likede og kommenterede artikler på Facebook, Twitter, Linkedin og Pinterest i juni.

Favoritemnet var folketingsvalget, og det er især TV2, der dominerer listen. Fremover kan du hver måned læse Medietrends’ virale baromenter, som opdateres med data fra Storyboard.news.

Vil du selv læse Virallisten igennem og måske blive inspireret, kan du finde hele listen på Medietrends.dk.

Så nemt er det
1
Bestil tilbud
Udfyld formularen med dine krav og behov til produktet.
2
Match
Vi matcher din henvendelse med relevante leverandører.
3
Modtag tilbud
Du modtager op til fire tilbud, tilpasset dine krav.
Bliv samarbejdspartner
Vi prøver altid at forbinde vores kunder med de bedste leverandører i branchen. Er du en af dem?