Ekspertvalg.dk — Skandinaviens største B2B-markedsplads
Omtale og anbefalinger
Sidst opdateret: 19. november 2021

Hvordan betaler man skat i en enkeltmandsvirksomhed?

Content

Gør du dig tanker om at opstarte en enkeltmandsvirksomhed og lurer du bare efter mere viden om virksomhedsformen eller har du for nylig startet en enkeltmandsvirksomhed, så kan det være relevant at se nærmere på hvordan man betaler skat i en enkeltmandsvirksomhed.

Mellemregninger og A-skat eller B-skat? Der er meget at holde styr på

I en enkeltmandsvirksomhed foregår beskatningen på en helt anden måde i forhold til hvis du har et ApS eller et A/S. Ved f.eks. et ApS siger man at virksomhed og privat er fuldstændigt opdelt og lønnen til dig som ejer kan ikke bare trækkes ud fra virksomhedskontoen, men skal forløbe som en lønning af en ansat. Her betaler du altså A-skat og AM-bidrag, mv.

Ved en enkeltmandsvirksomhed kan man godt hæve penge til sin egen løn fra virksomhedskontoen. Det er i et regnskab for en enkeltmandsvirksomhed meget normalt at der anvendes en konto på kontoplanen der hedder noget lignende ”Mellemregning” eller ”Privat”.

Find hjælp udefra til at beregne den B-skat du frivilligt vil indbetale

At du lettere kan hæve penge på virksomhedens konto til dig selv eller betale virksomhedens regninger med din private konto, gør dog ikke at du kommer udenom nogen beskatning. Typisk anvender man faste rater for en B-skat-indbetaling, som er en fast indbetaling der laves til SKAT hver måned. Dette gør man hvis man hæver det samme beløb til sig selv fra virksomhedens konto hver måned.

Varierer beløbene alt efter hvad der er af aktivitet eller hvad du lige har brug for i privaten fra måned til måned, kan du i stedet for at betale B-skatterater lave nogle frivillige indbetalinger til B-skat. Det kan være svært selv at finde frem til det der svarer til skatten på de beløb du hæver, hvis du ikke har kendskab til SKAT i forvejen, så enten skal du bare overføre 45% af de beløb du hæver til dig selv, ellers kan du vælge at få en fagperson til at hjælpe dig med udregningen.