Ekspertvalg.dk — Skandinaviens største B2B-markedsplads
Omtale og anbefalinger
Sidst opdateret: 20. juli 2021

Erhvervsnyheder: 5 interessante artikler fra november

Hvilke interessante erhvervsnyheder har der været i løbet af november?

Ekspertvalg.dk læser vi en masse nyheder vedrørende erhverv, business og økonomi. Men der kan være mange begivenheder og nyheder indenfor denne verden at finde rundt i.

Derfor har vi samlet fem interessante artikler og historier fra november måned, der alle omhandler erhvervs- og virksomhedsrelaterede begivenheder, undersøgelser og analyser.

Du kan læse en kort beskrivelse af nyheden, hvorefter du kan klikke dig videre til den fulde artikel, hvis du ønsker at læse mere om den pågældende nyhed. Læs med her og bliv klogere på, hvad der skete i november måned.

Rekrutteringsanalyse 2019

Konsulentvirksomheden, Ballisager, har i november måned udgivet deres rekrutteringsanalyse fra 2019. Denne analyse viser blandt andet, at 55% af arbejdsgiverne vurderer, at arbejdstempoet i dagens Danmark er for højt.

Derudover viser analysen ligeså, at 73% af virksomhederne i undersøgelsen har prøvet at ansætte personer med nedsat arbejdsevne. Specielt det offentlige har prøvet at ansætte personer med nedsat arbejdsevne.

Du kan læse mere om rekrutteringsanalysen fra Balisager her: Danske arbejdsgivere: Derfor ansætter vi (ikke) personer med nedsat arbejdsevne.

Ligestilling i ledelsen

I en ny analyse fra regeringen undersøges ligestillingen i ledelsen i både det offentlige og private. Denne analyse viser, at det specielt er de private virksomheder, der halter efter, når det kommer til ligestilling i ledelsen.

I det offentlige består 43% af ledelsen af kvinder, hvorimod det private kun er 19%. Yderligere er der fra 2010 til 2017 ikke sket den store udvikling i det private. I 2010 bestod 14,9% af ledelsen af kvinder.

Du kan læse mere om den nye analyse fra regeringen, der omhandler ligestilling i både det offentlige og private hos Finans.dk: Der er langt til ligestilling på chefgangen i private virksomheder.

Influencer marketing: Slut med likes på Instagram

Instagram offentliggjorde for noget tid siden, at de ville fjerne likes – således, at man som bruger ikke kan se, hvor mange likes de forskellige billeder har fået. Derimod er det kun en selv, der kan se, hvor mange likes ens billeder får.

Bruger du influencer marketing i din virksomhed og er nervøs for, hvordan dette kommer til at påvirke dig? Så har Bureaubiz haft fat i to eksperter inden for influencer marketing, der snakker nærmere om, hvilke konsekvenser denne ændring får i branchen.

Du kan læse mere om de to eksperters svar hos Bureaubiz.dk: Farvel til likes på Instagram: Rammes influencer marketing?.

Ny EU-regulering af markedsovervågning

Den 6. november offentliggjorde Simon Kollerup, at der fra denne dag starter en implementering af en nye EU-regulering. Denne regulering har til formål at sikre både kontrol og hjælpe med bedre håndhævelse af produktsikkerhed.

Dansk Erhverv mener blandt andet, at denne regulering vil have en positiv betydning for de danske forbrugere.

Du kan læse mere om den nye EU-regulering af markedsovervågning, der blandt andet har til formål at sikre bedre kontrol af produktsikkerhed hos Dansk Erhverv: Ny lov skal give bedre produktsikkerhed.

Nye kasseapparater skal mindske sorte penge og snyd

Regeringen har i længere tid snakket om at indføre en lov med formålet om at mindske sorte penge og snyd – specielt i kiosker, værtshuse og diskoteker. Torsdag den 28. November 2019 blev en lov vedtaget i Folketinget.

Loven betyder, at alle skal have et digital kasseapparat, eller salgsregistreringssystem. Dette vil nemlig gøre det nemmere for Skatteforvaltningen at kontrollere virksomheden og sikrer, at der ikke snydes med skat og moms.

Du kan allerede købe de nye systemer fra 2021 og inden 1. januar 2024 skal du have sørge for at have anskaffet sig dem. Du kan læse mere om den nye lov hos Finans.dk: Nu kan kiosker og værtshuse tvinges til digitale kasser.

Så nemt er det
1
Bestil tilbud
Udfyld formularen med dine krav og behov til produktet.
2
Match
Vi matcher din henvendelse med relevante leverandører.
3
Modtag tilbud
Du modtager op til fire tilbud, tilpasset dine krav.
Bliv samarbejdspartner
Vi prøver altid at forbinde vores kunder med de bedste leverandører i branchen. Er du en af dem?