Kundeservice: 38 41 03 00
Mandag - torsdag kl. 09:00 - 20:00
Fredag kl. 09:00 - 16:00
Sidst opdateret: 21. december 2018

Kan uddannelse betale sig?

Kan uddannelse betale sig?

 

Kan uddannelse betale sig? Det har vi her på Ekspertvalg.dk undersøgt. Ikke alle er lige motiverede for at tage en uddannelse. Det kan skyldes flere aspekter. Nogle er simpelthen skoletrætte, og for dem kan det virke lidt for uoverskueligt at skulle læse de næste 2-5 år. Personer i denne gruppe vælger måske at tage et ufaglært fuldtidsjob, da udsigten med løn allerede efter én måned virker meget tiltalende for dem.

Andre overvejer måske, om det kan betale sig med en uddannelse, da man først kan tjene en nævneværdig løn efter uddannelsen, og derfor må nøjes med SU samt et beskedent deltidsjob undervejs. Som medlem af denne gruppe tænker man måske, at man har brug for en form for sikkerhed for at være villig til at leve et liv på SU i de pågældende år.

Som eksempel på en uddannelse er revisorkandidat valgt, og her lyder den månedlige løn på 40.000 kroner de første 10 år. Herefter kan den gradvist stige til 59.000 kroner om måneden - begge før skat. For eksemplets skyld er der taget udgangspunkt i, at lønnen stiger til 59.000 kroner akkurat lige efter 10 år.

De 5 år, som der er blevet brugt på uddannelsen, tjener sig selv ind på blot 2-3 år. Efter et par år er det økonomiske afkast for den uddannede nemlig større end for en ufaglært, som kun tjener mellem 16-21000 kr. I dette eksempel er der taget udgangspunkt i, at lønnen for en ufaglært ligger på 19.000 kr. pr. måned før skat. Det kan altså godt betale sig at tage en uddannelse - i høj grad endda.

Det skal dog her nævnes, at det naturligvis afhænger af uddannelsen. Det er ikke lige så overbevisende for uddannelser med lave startlønninger såsom Italiens Sprog og Kultur eller Egyptologi. Her kan det måske endda slet ikke betale sig, men disse få tilfælde er ikke repræsentativt, og de har derfor ikke indflydelse på det generelle billede.

Kanuddannelsebetalesig _770x 8160